Faglige orientering
Mit faglige baggrund tager sit afsæt i psykosyntese, og inspireres yderligere af proces orienteret psykoterapi, humanistiske og transpersonlige elementer.
Uddannelsesmæssig baggrund
Jeg har gennemført en MA i psykoterapi hos The University of East London. En engelsk MA svarer til en dansk kandidatgrad.
Efteruddannelse og supervision
Jeg holder mig ajour ved årligt at deltage i danske og internationale efteruddannelsesforløb, konferencer og kurser.
Jeg modtager individuel supervision fra engelske og amerikanske supervisorer. Supervisionen sikrer de overordnede etiske overvejelser, belyser relationen i terapirummet og samtidig varetager konkrete problemstillinger.
Faglige medlemsskaber
Jeg er et akkrediteret medlem af to faglige organisationer. UKCP (UK Council for Psychotherapy) og BACP (British Association for Counselling and Psychotherapy). Jeg er desuden medlem af den danske C.G. Jung Forening.
Undervisning og foredragsaktivitet
Jeg har erfaring med at undervise indenfor psykoterapeutiske emner, både i Danmark og i udlandet. Jeg har endvidere afholdt workshops for det Norske Forbund for Psykoterapi og afvikler i 2012 en workshop for den italianske Istituto di Psicosintesi årlige internationale konference for psykoterapeuter.
Fortrolighed
Jeg har – med de undtagelser der følger i dansk lovgivning – tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under den terapeutiske samtale. Der gøres dog en undtagelse fra tavshedspligten, hvis der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre. Fremkommer oplysninger i forløbet vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller at barnet lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har jeg pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune.
Du er velkommen til at hente de etiske regelsæt fra UKCP her og BACP her.